Udskriv

kom Zulu på banen

Tirsdag, 30 Juni 2009 09:23

Gribskovens Zulu har haft en god fredag og lørdag. Zulu havde fredag overtaget Farus´ træningstur til Rosenfeldt Gods, og her opnåede Zulu sin første stand nogensinde - og så var det en agerhøne. Rygtet siger, at Zulu også var noget ulydig, da han gik på råvildtfært, og var længe væk. Lidt overraskende for ejer Søren, da han til dagligt har succes med at kalde Zulu fra råvildt på lufteturen. Zulu viste igen hans store format på marken, men har fortsat lidt megen galpen, når han slippes.

Lørdag var der så udstilling i Vallensbæk arrangeret af DBK. Her fik Zulu Very good og blev 2. vinder i juniorklasse. Zulu fik en kanonkritik, og med lidt ringtræning (i bred forstand) kunne Zulu være gået helt til tops.

Alle udstillede hunde fra Kennel Gribskovens har således opnået 1. præmie, svarende til Very Good.

Faru måtte konstatere, at han 16 måneder gammel endnu ikke er klar til voksenklasse. Faru fik Good i brugsklasse, men det skal der nok blive rådet bod på, når han får sat sig rigtigt de næste måneder i prøve- og jagtsæsonen.

Måske kommer der et billede senere af Zulu

Søren