UdskrivEmail

Kommentar til indlægget "God vind til Zulu"

 - og her fra Birkerød kan vi melde, at Zulu er "kommet godt i vej" (som man sir' i Vendsyssel og hvorfra jeg er en af de "stolte sønner"!).

Så "godt i vej" er han kommet at min kone Karen, der i flere år ikke mente vi skulle have hund nummer to (vi har en 5½ år gammel Cavalier King Charles tæve som vi, men specielt hun, elsker overalt på jord) og hvis vi alligevel skulle, var en Breton langt nede på hendes ønskeliste (for ikke at sige "ikke figurerende"...) - i går sagde (og jeg citerer!):

"det er godt nok noget underligt noget at sige..., men den dag Windi (før omtalte Cav. King Charles tæve) ikke er mere, så tror jeg hellere jeg vil have endnu en Breton end en ny Cav. King Charles. Jeg troede aldrig jeg skulle sige det.....men han er bare ikke til at stå for!"

Jooohhh her går det godt(!) og heldigvis fik jeg efter nogle års "plageri" - med drømmen i baghovedet om en dag med egen stående hund, at fælde en hønsefugl med min gamle Husqvarna 310 A fra 1919 - min vilje og fik "grønt lys" af fruen til at købe den mindste stående jagthund - en Epagneul Breton!

Og hvilken en af slagsen vi har fået! En rigtig charmør, en sand gentleman (overfor Windi og andre hunde), en ren Wilson Kipketer i løb og så er han nem at arbejde med!

Vi tar' det dog stille og roligt hvad angår jagttræningen - forcerer ikke noget; MEN jeg vil æde min gamle røde Moto Guzzi kasket på, at Zulu er en habil jagthund når han fylder 3 år og det er mit succeskriterium hvad angår jagt (og lad bare Derby 2009 og en bestået A-prøve i apportering være en "lakmus-prøve" på det...). På hjemmefronten har han jo for længst "bestået" hos både Windi, "mor" og ungerne!

Til slut skal der lyde en STOR TAK til Jer - Lene & Søren - fra Kennel Gribskovens for den store støtte I har været lige fra den første dag i "vort nye liv" som breton-ejere. Jeres store hjælp har været af UVURDERLIG betydning for, at Zulu er "kommet så godt i vej" som han er!

Søren "Zulu" Mark Jensen

- fortsættelse følger (måske) ved lejlighed -

joomla template