UdskrivEmail

Rafiki

Sød hund - hårdt arbejde ...

Rafiki er også ved at være en stor hund - vores vægt er desværre gået i stykker - men han er snart 50 cm høj over ryggen.

 Han er en rigtig kælepotte - men også en stædig drillepind. I sommerferien har børnene været lidt på ferie uden os og de uger er gået fortrinligt - men ikke så snart er ungerne hjemme igen før der bliver snuppet bamser og bidt i bukseben og tær...(og det er vel og mærke Rafifki der laver ulykker).

Vi har vist uden held forsøgt at tilmelde ham til træning - men så må vi jo forsøge os lidt længere væk hjemmefra. Som førstegangsejere kunne vi i hvert tilfælde godt bruge lidt fif.

Rafiki har en glubende appetit og når vi nu ikke vil fodre ham hele tiden, så kaster han sig over alt godt fra haven - snegle (kun dem med hus på - ingen dræbersnegle..), blomster og blade, nedfaldne nødder, æbler, insekter og gerne en lille kogle i ny og næ - har opgivet at hive alt ud af munden på ham - men maven må snart være temmelig hårdfør.

Mette Johansson

joomla template