Udskriv

Træningsmuligheder

Tirsdag, 30 Juni 2009 08:53

Lidt hjælp

Så har Agner haft den sidste gang træning i efteråret, da jagtklubbens hundetræning holder pause i hele jagtsæsonen - måske forståeligt, men brandærgeligt.

Jeg har derfor brug for et par gode tips til hvor vi så kan komme af gårde en gang om ugen og "begge" blive sat på plads (dressur eller lignende) - jeg som Breton fører og Agner som klassens rod!

Da vi bor i Værløse er det mest interessant med forslag nord for København og syd for Hillerød. Håber I kan hjælpe med et par gode tip.

Peter

Hej Peter

Jeg kan varmt anbefale Hillerød Brugshunde Klub http://www.hundeklubben.dk/. (Jeg er uddannet lydighedsinstruktør der ;0)) DKK region 1, har træningsplads i slotsparken i Hillerød, det er også en rigtig god mulighed.

-Og da du bor i Værløse, så er der Dansk Civil hundeføre forening, som bla. har træningsplads i - Værløse http://www.dch-kbhnord.dk/

Held og lykke med træningen - vi ses forhåbentlig til breton klubbens lydighedstræning i Vallensbæk i januar?! - og mark og søgstræning i februar?

Mange hilsner

Lene