Udskriv

Og endnu en haretur

Tirsdag, 30 Juni 2009 09:08

Så blev der aftalt træningstur på Oremandsgaard ved Præstø. Zulu og Søren fik lov til at komme med, og sidste deltager var Jørgen fra jagtselskabet. Han har selvfølgelig også breton. Jeg selv havde Faru, Ulicia og gamle Effie med.

 Både Zulu og Faru har fået den uvane, at de galper når de slippes. Det er formentlig kommet af, at de har gået op ad hinanden i små 8 måneder, hvorfor der åbenbart er en form for konkurrence. Det håber jeg, at de vokser fra. De skal under ingen omstændigheder slippes sammen, når de er på marktræning.

På positivlisten skal det fremhæves, at begge hunde gerne vil gå stort på marken. Især Zulu imponerede med et stort kontinuerligt bredsøg. Desværre mødte de ikke fugl på dagen. Vi så 4 agerhøns, som Stevnsåens Chap stødte langt fremme i marken. Men, så skete der så meget andet.

Første gang Faru var ude, blev det til 2 hareture. Den sidste gang må jeg tage på min egen kappe, da jeg havde mulighed for at stoppe ham, inden han kom i kontakt med den. Lidt dumt. Zulu var mere heldig. Han nåede ikke at opdage den hare, der sprang i hans 2. slip.

I dagens sidste slip prøvede vi så at slippe de to varylere sammen. Det blev til en kraftig galpen fra begge hunde, men til sidst fik de da slået sig løs fra hinanden. Faru tog et pænt slag og var på vej til at vende ved en lille hegnspæl, da han fik noget i næsen. Straks slog han om, og hovedet borede sig ned i en levende hare, der desperat forsøgte at undslippe. Zulu var straks med på ideen, og sammen begyndte de at flå haren. Faru fik revet haren til sig med et fast greb i nakken. En enkelt rystetur, og haren var død.

Da vi fik fravristet hundene den døde hare, kunne vi se, at den ikke var rask. Vi gætter på, at den er blevet kørt ned, eller at den har været i kontakt med et landbrugsredskab. Ryggen var barberet på en maskinel måde. Jeg spekulerer nu på, om jeg nogensinde får gjort Faru hareren