Udskriv

Med kanyler og stetoskop

Torsdag, 29 August 2013 10:43

Det er altid godt at få sat tingene lidt i perspektiv; Som da vores dyrlæge, Malene, smilede overbærende da jeg udtrykte mine bekymringer om hvalpenes mangel på appetit. "Jamen", sagde hun, "de er jo i god stand og mangler ikke noget

og så er de vældig aktive. De får det de skal have". Så rystede hun lidt på hovedet og begyndte at pakke pas, sundhedsbøger og kanyler ud.

Kanylen med chippen i ser meget stor for så små hunde. Malene indrømmede da også, at hun synes det er meget sjovere at chippe "nogle større nakker" på store hvalpe. Både vaccination og chipning skete også under hylen og skrigen, og så små hvalpe kan sno sig som orme, og er faktisk ret svære at holde stille.

Alle hvalpene er blevet tjekket grundigt, de er fine og sunde. De har alle fået deres 1. vaccinination og har fået deres chip i nakken og dermed deres id nummer. Belært at tidligere erfaringer, har vi ventet med at give hvalpene ormekur, men den fik de også i går, sammen med en klat leverpostej. Nu er de ved at være klar til at komme ud i den store verden.

Twiggy og de tre bretoner fik også en ormekur og blev vaccineret. Også de blev tjekket grundigt igennem og alle er sunde og raske.

2013_IMG_0031.jpg 2013_IMG_0031.jpg 2013_IMG_0031.jpg