UdskrivEmail

Sidste hvalp er klar til dig

– og tid til tilbageblik

Gribskovens Loke og Mor BerthaStatus medio oktober 2014 er, at Gribskovens Loke efterlyser sin kommende ejer. Loke er en sej starut, der er kuldets førstefødte, hvor fødslen i øvrigt skete under den hævede terrasse med en stor redningsaktion til følge. Loke har et godt sind og er yderst kontaktsøgende.

En anden form for status er, hvorledes det er gået kennelens afkom på efterårets prøver og jagter. De to "gamle" hanner – Gribskovens Cæsar og Gribskovens Faru – blev begge placeret på en fælles efterårsvinderklasse. Det var Cæsars første anerkendte placering, man han nåede da også at vinde en lokal vinderklasse samt den fynske udvidede apporteringsprøve. Tillykke til John Hjernø. Faru formåede igen at lave et resultat med en ny fører. Han er nu præmieret med 6 forskellige førere.

Aida har fået en flot 2. præmie på brugsprøve, hvor der fældes fugl for hunden. Denne prøve kunne hun deltage på, fordi hun også har bestået en apporteringsprøve i sensommeren. Aida er fortsat et spændende talent.

De store søskende til de Nordiske guder har indledt deres første rigtige jagtsæson. Chilli er blevet skarp på fugl, så vi glæder os til at se hende på forårets prøver. Det gælder også Nugga, som allerede har sat sit præg på jagterne på Samsø med flotte fugletagninger og apportering af hare. Lidt ulydig engang i mellem! Meldingerne fra Cocio og Pepper er positive, og Cocio er allerede en habil apportør.

Gribskovens Bertha har passet sine hvalpe, og selv om hun var i god form til fødslen, så skal der vist lige bruges lidt tid på at komme i rigtig i form igen samt smide lidt "hvalpefedt". På sin første efterårstur på marken respekterede hun hare 2 gange. Havde en flot opfølgning på en stor flok agerhøns, der stod af til sidst. Fuld respekt. Tempoet plejer at være lidt højere, men den store rapsmark blev afsøgt perfekt. Sluttede med at blive meget fokuseret på fært, og da jeg kom frem stod der 20 stykker råvildt 50 meter fra hende. Så var det tid til at koble.

Aida og Bertha prøver lykken på den sidste markprøve i Herning den 30. oktober 2014.

 

 

joomla template