UdskrivEmail

2 x debut og tricks der virker

IMG 7457Gamle tricks virker endnu. Ihvertfald faldt Gitte pladask for lille Maximus da hun fik ham på skødet, selvom hun gentagne gange forsikrede, at hun IKKE skulle have hund. Små fire uger senere ringede hun og spurgte om han var solgt, for hun og manden Michael havde talt meget om Maximus. De kom på besøg og besluttede sig for, at ham måtte de have med hjem. 
Maximus var blevet tilmeldt lydighedstræning og udstilling, og heldigvis ville Gitte og Michael gerne fortsætte med både trænig og deltage på udstillingen.

Det tog lidt tid før Kennel Gribskovens dværgpinscher-nyanskaffelse, Polske Gekko, fik sin danske stamtavle, men da den endelig kom, blev hun tilmeldt Dansk Schnauzer og Pinscher Klub's udstilling d. 29/1 i Køge, sammen med Gribskovens Maximus.

Maximus stillede i babyklasse og havde fået startnummer 1. Gitte og Michael havde ikke været på hundeudstilling før, så Lene fik lov til at vise ham frem. Vi mødte op i god tid, så både Maximus og Gekko havde mulighed for, at finde ud af, hvor de var kommet hen. Vi fik hilst på både hunde og mennesker, inden Maximus skulle ind i ringen som den første.

Lene var lidt nervøs. Det gik dog rigtig godt, han viste sig fint frem på gulvet, og da han kom op på bordet, ville han, på trods af lidt usikkerhed, gerne hilse på dommeren. Lene fik fortalt dommeren, at Maximus var debutant, og hun tog hans hvalpeuro i stiv arm. Maximus fik "særdeles lovende" og en fantastisk kritik. Han blev 1. vinder og skulle derefter matche om bedste baby. Han endte med at blive bedste baby og han fik et glas og en fin lyserød sløjfe. Hjem kunne Maximus dog ikke komme, for nu skulle han i "Store Ring" i konkurrence om, at blive bedste hvalp på tværs af racerne.

Da vi kom til unghundeklasse tæver, var Gekko klar. Hun viste sig fint frem, da hun forstod at hun ikke skulle hoppe som en hoppebold hele vejen rundt i ringen. Også denne gang fik Lene fortalt dommeren at Gekko var debutant, men da Gekko meget gerne vil snakke med ALLE mennesker, ja, så fik hun charmeret ikke bare dommeren, men også dommereleven. Dommeren var meget begejstret for Gekkos temperament, hende dybe og brede brystkasse og hoved. Men hun synes dog at Gekkos ryg var for lang (Nej, Gekko var tromle-tyk). Gekko fik en rigtig flot kritik og "Very Good".

Gekkos opdrætter skulle selvfølgelig have besked, om hvordan dagens udstilling var gået. Hendes kommentar til billederne af Gekko var, at hun lignede en mops, for hun var smelfed. Ja, ja, stakkels Gekko, hun har været på slankekur lige siden ...

Når man har startnummer 1, så er det en meget lang dag, når man skal vente på at komme i store ring. Maximus havde godt nok sovet lidt indimellem, men han var træt og noget ukoncentreret da det endelig var tid. Efter han have forsøgt at spænde ben for Lene, da de endelig var inde i ringen sammen med de andre hvalpe, blev han placeret som 3. bedste baby. En gul sløjfe blev tilføjet den lyserøde, og det var et par stolte, nybagte hundeejere der drog hjem med en træt lille hund.

Alt i alt gik udstillingsdebuten ganske godt, Lene er ovenud tilfreds med resultatet, og håber at både Gekko og Maximus kan få et på sløjfer mere med hjem næste gang der er udstilling.

IMG_7224.jpg IMG_7224.jpg IMG_7224.jpg
IMG_7224.jpg IMG_7224.jpg IMG_7224.jpg
IMG_7224.jpg IMG_7224.jpg IMG_7224.jpg
IMG_7224.jpg IMG_7224.jpg IMG_7224.jpg

 

{jcomments on}

 

joomla template