UdskrivEmail

Det tikker ind med resultater og flotte præstationer i 2017


Breton Sifi med lydighedspokalFørste hund var Gribskovens Sifi v. Inger Jacobsen, som i februar vandt lydighedspokalen på Sjælland. Tæt forfulgt af Gribskovens Harley v. Claus Raahauge.

Samme dag blev den meget unge Gribskovens Ida v. Johnny Bertelsen nr. 2 a´ point med nr. 1 på den svære lydighedsprøve. fik også Tikka-pokalen på Dansk Breton Klubs hovedprøve. Denne pokal gives til et stort talent, som på hovedprøven mangler det sidste held i at komme helt til tops.

På hovedprøvens vinderklasse formåede Aida v. Oskar Stenhøj at kæmpe sig med over middag med et 2B. Aida har været lidt præget af sine livlige hormoner i forlængelse af sidste års fødsel og efterfølgende løbetid.

Årets clou har indtil videre været, at Gribskovens Bertha v. Søren Stenhøj på forårets sidste prøve fik sin 1. præmie i Åben Klasse, og nu kan stille i vinderklasse. Samme dag fik datteren Gribskovens Chilli v. Christian Sachse Olesen 2. præmie i Åben Klasse. Chilli havde dog sin 1. præmie i hus.

På FJD´s udstilling i juni blev kennel Gribskovens nye talent Breton Bandens Soleil bedste hvalp. Vigtigere var det dog, at Gribskovens Harley fik Very Good og 1. vinder i juniorklasse hanner. Gribskovens Pippi v. Gudmund Jensen fik Excellent og 1. vinder i Åben Klasse tæver.

Gribskovens Sleipner (Scott) fører sig fortsat frem på udstillinger i det svenske, og han er nu også blevet far til 2 kuld hvalpe. Sleipner er opført i det svenske eliteregister.

Her i august blev Gribskovens Bertha så også pokalvinder på DBK´s anerkendte apporteringsprøve på Sjælland. Aida bestod også på udmærket vis. Gribskovens Pippi kom flot i mål med en bestået apporteringsprøve i det jyske, og der skal også lyde et tillykke til Soleil´s bror – Breton Banden Elliot – der 10 måneder gammel bestod apporteringsprøven.

På falderebet er det tikket ind, at Gribskovens Cæsar (Tikki) v. John Hjernø igen stillede op på klubbens fynske B-prøve i apportering. Maksimum point og pokal. Stort tillykke.

Aida.jpg Aida.jpg Aida.jpg
Aida.jpg Aida.jpg Aida.jpg

August 2017

joomla template