Udskriv

En uventet debut

Onsdag, 20 Maj 2009 11:07

Efterårs Landskab, nyhøstede marker
Den daglige dont med hundene er min, ingen tvivl om det, lufteture, fodring, klo-klipning, dyrlægebesøg osv. Derfor var min overraskelse stor, da manden som betingelse for at dømme på en lokal markprøve, var at hunden og jeg kunne stille på et andet hold, end det han skulle dømme.

Jeg nåede ikke at protestere, men fik dog gennemtvunget en træningstur for at være bare en lille smule forberedt. For et er at se andre hundeførere på prøve med deres hunde, et andet er at stå med snoren i hånden og selv være på. Og træningstur fik jeg.

To erfarne gamle knarke, manden og jeg drog af sted i højt solskin til terrænet, hvor vi skulle træne. Der var fantastisk mange fugle og Effie opnåede stand fire gange. Jeg lavede mange fejl, og jeg begyndte at blive noget bekymret for om jeg overhovedet kunne finde ud af det.

Så oprandt dagen for min debut. Ungerne var afsat og kaffen pakket. Vi mødte op til morgenmad og briefing, og så af sted. Manden på hold 1, jeg på hold 2. Jeg havde fortalt dommeren at det var min første prøve, hvilket han tog med godt humør, og han forsikrede mig, at det skulle vi nok klare.

Første såt var en kæmpe græsmark, hvor 2 unghunde skulle ud og afprøves i første slip. Derefter var det min tur. Jeg fik besked på at tage et hjørne med, og så slap makker og jeg hundene. Makkerhunden forsvandt gennem et hegn og flere hundrede meter ud på nabo-marken, så Effie og jeg havde hele den kæmpe store græsmark for os selv. Jeg gik efter hjørnet, Effie gik ind i et hegn, hvor hun lettede en fasan, og så videre langs hegnet. Jeg syntes ikke rigtigt at det fungerede som det skulle, hvilket jeg fik bekræftet da dommeren brølede efter mig, at jeg gik alt for hurtigt! Nå, jeg satte tempoet betragteligt ned og så skete der noget – Effie begyndte at arbejde som hun skulle og gik faktisk rigtig godt. Det var næsten ærgerligt da hun ret hurtigt opnåede stand, og endnu mere ærgerligt da parhøns lettede før hun fik rejseordre. ”Koble” råbte dommeren. I den efterfølgende kritik beskrev han alle de fejl jeg havde lavet, bl.a. havde han trådt parhøns op på en del af marken som Effie burde have gennemsøgt. Han ville dog give mig en chance til senere; tak for det.

I mit 2. slip senere på dagen, kom jeg ud i en brakmark. Belært af mit første slip, gik jeg langsomt frem, og havde fin kontakt med Effie. Meget hurtigt markerede hun, tog derefter stand, men kunne ikke holde den. Hun forsøgte ihærdigt at sætte den fugl hun havde fært af, men opgav til sidst og gik i søg igen. Jeg nåede kun at tage nogle få skridt før jeg trådte en enlig agerhøne op. Det så dommeren ikke, og jeg sagde ikke noget……. Lynhurtigt tog hun stand påny, fik rejseordre og lettede parhøns, hvorefter hun på trods af fløjten, prellede 50 m. frem. ”Koble” råbte dommeren og jeg tænkte ”Farvel og tak for idag” for mig selv, overbevist om at jeg var ude.

Resten af dagen kunne jeg gå sammen med de andre hundeførere og nyde det fantastiske landskab og den overflod af fugle, harer og råvildt vi så, ikke at forglemme de gode historier der blev fortalt.

Da vi alle mødtes ved det fælles samlingssted fik vi vores endelige kritik. Min overraskelse var stor da dommeren gav mig en 2. præmie. Den var ikke fortjent, syntes jeg, men min mand forklarede efterfølgende at den nok mest var ment som en opmuntring til en ny, uerfaren fører. Så jo, jeg er meget glad for min ufortjente 2. præmie. Men det må jeg da kunne gøre bedre næste gang, for jeg er da både blevet fascineret og bidt af at ”gå med hunden” på den måde!

Zorbazine

Headerfoto: Jørgen Wolek / foto-arkiv.dk