Udskriv

Endnu en stor dag

Onsdag, 29 September 2010 15:25

Den flotteste præmie i kvalitetsklasse er hjemme. Faru opnåede tirsdag den 28. september 2010 en 1. præmie på Dansk Kennel Klubs brugsprøve på Falster.

Faru i standFaru måtte arbejde hårdt for det, da det viste sig, at det var en svær dag. Alle hunde var meget følsomme på næsen, hvilket måske hang sammen med, at mange udsætningssteder med fasankyllinger stødte op til roemarkerne. Fasanerne var dog ikke i markerne om formiddagen. Faru havde her en stand uden påvisning af vildt.

I andet slip i roer lige før frokost blev han dirigeret tæt på udsætningsplads. 50 meter fra tog han stand. Han fulgte godt op ad en del gange, hvor han til sidst lettede en lille fasankylling, der ikke kunne fældes. Derfor skulle han lige igennem en lille apporteringsøvelse, før han fik min leverpostejmad, så han var klar til sit 20 minutters slip.

Det store slip foregik på en dejlig stor stubmark. Faru kæmpede sig godt igennem. Havde stand for duer, bekkasiner og en hare – og så var det heldigvis slut.

En stor dag i Farus samlede karriere, og forhåbentlig kan den medvirke til, at Faru en dag bliver jagtchampion.