Udskriv

Lise og "Bamse" i mål

Torsdag, 22 August 2013 16:06

Så gik en af Lises drømme i opfyldelse. Hun har sammen med Bamse – Gribskovens Bertha – bestået DJU´s anerkendte apporteringsprøve med 3 x 8 = 24 point.

2013 IMG 0038Lise var noget nervøs, for tænk nu hvis hun dumpede. Alle ville garantere grine ad hende. Ja, det er farligt at gå på prøve.

Lise nød nu stor opbakning fra alle de fremmødte. Farmand måtte holde sig langt væk, så ikke han tog opmærksomheden fra Bertha. Selv om Bertha kom noget rundt i terræn på især duebanen, lykkedes det alligevel Lise at få dirigeret Bertha tilbage i området af emnerne, som hurtigt blev samlet op og afleveret til Lises hånd. Stolt var det store pus, da diplomet var i mål.

Lise har nu lært, at hun ikke kan råbe lige så højt som sin far (og mor). Og, at det ikke er helt nemt at kopiere fars fløjtesignaler. Det gik alligevel.

Stort tillykke til Lise og Bertha. Bertha er ikke den nemmeste hund, men hun har nu præsteret at bestå apporteringsprøven med 3 forskellige førere – farfar, Søren og Lise.