Udskriv

Dværgpinscher hvalpetræf

Onsdag, 07 Maj 2014 10:49

Den 4. maj inviterede Kennel Gribskovens til dværgpinscher hvalpetræf. Alle hvalpe fra Twiggys to kuld hvalpe var inviteret.

Vores svenske forbindelser havde ikke mulighed for at tage turen til Hillerød, Mie skulle på job og søndag morgen fik vi besked fra Charlotte om at hendes meget højgravide mave havde ondt. Måske en baby på vej?

Vi var en lille sluttet trop der tog turen til vores lysegrønne hundeskov. Mor Twiggy var selvfølgelig med, og Daisy. Daisys bror Herman (Filur) var med sammen men Anja og Anders, Luna (Miscka) kom sammen med Birgitte og Kvik (Laika) kom sammen med hele familien Hammerich. Søren havde forbarmet sig over Aida, så hun var også med. Turen gennem skoven tog ca. en time, og da hundene kan løbe frit uden snor, så var det bare om at se, hvor vi satte fødderne, for der var fuld fart på alle hunde.

Tilbage på Gribskovvej var der lagkage og en masse hundesnak. Hundene fik lov til at lege, og selvom de ikke have halsbånd på, og kun én var sort, så var det alligevel nemt at se og genkende dem hver især. For Søren og mig er det rigtig sjovt og spændende at se, hvordan "vores" hvalpe udvikler sig. Og skønt at høre, at de alle er helt almindelige hunde som deres familier er glade for.

Det er ikke så nemt at tage billeder af de lynhurtige dværgpinschere, men lidt er det da blevet til.

2014__MG_5381.jpg 2014__MG_5381.jpg 2014__MG_5381.jpg
2014__MG_5381.jpg 2014__MG_5381.jpg 2014__MG_5381.jpg
2014__MG_5381.jpg