Udskriv

Når dagen gryer

Lørdag, 27 September 2014 05:40

2014 IMG 1645I morgens skulle Søren meget tidligt op, han skulle afsted på prøve med Faru. 

Uanset hvilke krumspring han laver for ikke at vække mig, så vågner jeg altid. En sjælden gang imellem lykkes det mig at falde i søvn igen, men denne morgen, og med 9 livlige hvalpe, så var der absolut ingen mulighed for at slumre en time til. Søren kom listende og spurgte om han skulle smide de hylende hvalpe ud i gården, han havde lavet deres morgenmad klar. Ja, ja, sukkede jeg, stod op og iklædte mig morgenkåbe og crocks. Ude i gården var hvalpene samlet under pavilionen, omkring fadene med morgenmaden. Sørens nyindkøbte lampe lyste scenariet op, for det var buldermørkt. Søren havde også sørget for morgenkaffe, og da han havde kysset farvel, satte jeg mig ud i gården til hvalpene.

Himlen i øst var så småt begyndt at lysne. Da hvalpene havde spist og løbet en runde i gården, forsvandt alle 9 ud i haven. Med kaffenkoppen i hånden fulgte jeg med og nåede lige at skimte små hundenumser forsvinde ind under hegnet til eventyrland under terassen. Så stod jeg der med min morgenkaffe mens jeg kunne høre hvalpene knurre, tumle og slås. Da jeg havede stået der i nogen tid uden selskab af hvalpe, gik jeg ind og lagde rene aviser i hvalpekassen, så den var klar, når de små var blevet trætte. -Og da jeg kom ud igen, var nat blevet til dag og jeg kunne slukke lampen i pavilionen. 

Den første af hvalpene kom drønende, og i løbet ef et split sekund var hele flokken smuttet ind i varmen, og så skulle der leges indenfor, indtil de alle gik omkuld.

Af gode grunde havde jeg ikke kameraet med, men kan da vise, at en kæmpe lastbil i går kom med hvalpepakkerne med foder og godbider ;) 

Lene

 

{jcomments on}