Udskriv

Franske forbindelser

Onsdag, 20 Maj 2009 11:19

Bretagne

Det blev en spændende og lærerig tur til Bretagne, da vi kastede os ud i et på mange måder sindssygt projekt, Import af 2 tæver.

Ideen startede sidste år, men blev forkastet på grund af de historier vi hørte fra erfarne breton-folk, som havde aflagt forskellige kenneler i Frankrig besøg. Hundefabrikker og hvalpe, der i deres opførsel mindede om rævehvalpe.

I forsommeren valgte vi alligevel at se på sagen, og startede en korrespondance op med en større kendt kennel i Bretagne. Korrespondancen gik dog i stå, da vi ønskede uddybende oplysninger om forældre dyrene. En aften hvor vi havde indtaget et større kvantum rødvin sammen med formanden faldt snakken igen på muligheden for at indføre nyt blod fra moderlandet. Og, inden vi havde set om os, var vi i fuld gang med at arrangere en tur til Bretagne.

 

Så nåede vi endlig frem til Kennel C

Køer på vejen hjem - lidt uden for Callac

Fantastisk landskab i Bretagne

Der blev på ny rettet kontakt til en opdrætter i området. Det var Herve Boudon, der har kennelen de Cornouaille. En kennel som er gået i arv siden hans bedstefar grundlagde den helt tilbage i tyverne. Herve Boudon er jæger med stort J, og så var den fordel, at han snakkede lidt engelsk, hvilket grundlæggende er en mangelvare når man bevæger sig rundt i Frankrig. Der er formentlig enkelte bretonfolk, som kan nikkede genkendende til kennelen, idet der blev hjemtaget en hanhund fra Norge i 80´erne der skulle indgå i avlen. Navnet var Vahr de Cornouaille.

Antallet af ønskede tæver var nu steget til 3, idet FJD´s sekretær hoppede med på vognen. På forkant vidste vi, at Herve Boudon havde et kuld med to tæver født sidst i august, så opgaven blev at checke dette kuld, der så ud til at have papirerne i orden, og så i øvrigt tage på rundtur i området og se hvad der bød sig.

 

Herve Bourdon med en hvalp af egen avl

Lene med en anden hvalp af samme kuld

køer holder øje med os på vores vej rundt i omegnen af Callac

Herve Boudon viste sig som en meget venlig mand, som servicerede os på fornemmeste vis, da vi nåede frem. Vi startede med en rundtur i hans kennel. Vi vidste godt, at der ville være mange hunde, så det kom ikke som én overraskelse, at han havde ca. 40 - 50 hunde i forskellige aldre fordelt i mange løbegårde forsynet med et praktisk hundehus, som var nemt at komme til, når det hele skulle spules igennem. Hundene så ud til at have det godt.

Hvalpene var placeret 40 kilometer derfra. Det skyldes at kennelen for 20 år siden var ramt af en virussygdom, der mindede om Parvo. Derfor havde Herve Boudon allieret sig med 4 værtsfamilier, hvor han kunne placere sine kuld. Ud over at reducere smittemulighederne, gav det samtidig den fordel, at hvalpene i et vist omfang kom i menneskehænder fra fødselen af. Det viste sig, at hvalpene var en anelse usikre over for fremmede mennesker.

Efter at have set kuldet kørte han os en tur rundt til 3 omkringliggende kenneler, hvor han vidste, der var hvalpe. Han ønskede på ingen måde at udtale sig om de øvrige kenneler i området. Vi måtte gøre os vores egne erfaringer. Og det var forholdsvis nemt. Den første kennel vi besøgte blev valgt fra efter 5 minutter. Her var virkelig tale om en hvalpefabrik af dimensioner. Vi forklarede, hvad vi var på udkig efter, og blev derefter vist ind i en indhegning, hvor der vel løb ca. 30 hvalpe på ca. 3 måneder rundt. Enkelte hanhunde udviste stort mod og kom hen til os, men ellers kom jeg til at tænke på en rævehvalp, der kæmper sin egen kamp mellem nysgerrighed og frygt for det fremmede. Vi spurgte høfligt til en enkelt tæves (eneste sort/hvid) forældre-dyr, og efter en længere tænkepause fik vi et utilfredsstillende svar.

Dernæst gik turen til den kennel vi tidligere på året havde kommunikeret med. Ejeren var ikke til stede. Forholdene, som på ingen måde kan sammenlignes med dansk stueopdræt, så ud til at være i orden. Umiddelbart så det ikke ud til, at der var helt unge hvalpe, og da vi i forvejen synes, at korrespondancen havde udviklet sig uheldigt, tog vi hurtigt videre til det næste sted.

En højgravid tæve hilser på en flok hvalpe

Madmor sørger for vand til de tørstige små breton hvalpe

De to tævehvalpe vi valgte - Gigi og Ulicia

Sidste kennel på listen var de L´isle de Callac. Kennelen har eksisteret i 25 år og ejes af Serge og Claudine Lavenant. Forholdene så ud til at være i orden, og at kennel-ejeren lige fra ankommet fra dagens markprøvetræning med 5 hunde i van´en var med til at skabe et positivt indtryk. Der var to kuld fra medio og ultimo juli, og i alt 3 tæver at kigge på. Igen bar hundene præg af, at de havde haft begrænset kontakt til andre mennesker end madmor. Tæverne så fornuftige ud, og senere – på kontoret – kunne vi også konstatere, at der var styr på tingene. En af tæverne blev hurtigt fravalgt på grund af sit lidt spinkle udseende. Jeg havde nemt ved at vælge en kraftig sort/hvid tæve ud, men omvendt blev fruen ved at fremhæve forskellige kvaliteter hos den 10 dage yngre hvalp, som også blev besigtiget. Og jeg var enig.

Et par hurtige telefonopringninger til Danmark medførte, at vi, uagtet en mindre lyskebrok, valgte at tage en ekstra hvalp (jokeren) med hjem. Som sagt et sindssygt projekt. I de bagved liggende linier kan kendere af bretons nikke genkendende til Fanch de Saint Lubin, der er far til de berømte brødre Marko, Macon og Marki.

        Stemning i Bretagne

Var der noget specielt ved de franske bretons ? Et naturligt spørgsmål når man er i racens moderland og oven i købet aflægger bretonens hovedstad Callac et besøg. Svaret er både ja og nej. Vi har set spinkle bretons, ordinære bretons, og så bretons, som vi med inspiration i jubilæumsudstillingen i september må kategorisere som rigtige bretons.

Hvor pointeren og setteren er en elegant hund, er den rigtige breton en stærk og kompakt hund kendetegnet ved sin masse med udgangspunkt i en bred dyb brystkasse, og hvor et bredt og markant hoved er med til at fremhæve hundens harmoniske udtryk – kompakt og kvadratisk. Hanhundene er dog en anelse bredere end tæverne. Det skal dog fremhæves, at den brede fremtoning afspejles direkte i brystkassens udformning og ikke i ryggens bredde (tøndeform).

Vores generelle indtryk var, at hanhundene i deres fremtoning er bredere i deres udtryk end de flotte danske hanhunde. Forskellen er knap så påfaldende når sammenligningen gælder tæverne. Det skal retfærdigvis nævnes, at vi på dette område er glade amatører, men uanset det, var det indtrykket vi havde med hjem.

Resultatet af besøget i Bretagne er blevet import af 4 tæver. Valget er sket på baggrund af de muligheder der var på dagen, vores subjektive indtryk af hvalpene og forholdene, og med hensyn til Herve Boudon, er det hans gode navn og rygte der er handlet på. Prisen er mellem kr. 4.600 til kr. 5.200 ekskl. transport.

Afslutningsvis kan vi oplyse, at vi havde en hård men spændende tur til Bretagne. En tur som kan anbefales for terrænets skyld, men må frarådes hvis man skal ned og se på hund og har en forventning om, at man dernede holder og avler hund som i Danmark. Specielt skal man holde sig væk fra hvalpefabrikkerne !