UdskrivEmail

At føde med 'Licia - rapport fra slagmarkens dag 14

 

Bringes i Bretons december 2008:

`Licia har nu fået 2 kuld, og begge gange har fødslen på sin vis været normal og uproblematisk, og i forlængelse af fødslerne har vi kunnet konstatere, at `Licia er en fantastisk mor. Men, det er nu ikke det samme som, at det hele bare kører på skinner. Første gang gik det hele efter bogen. Fødslen skete 3 dage før normeret tid, hvilket er helt normalt for en første gangs fødende. Fostervandet gik i sofaen, hvorefter fødslen stille og roligt gik i gang, og i løbet af 3 timer og 15 minutter fødte hun 11 hvalpe, som alle var stærke og levedygtige. Det eneste tidspunkt, hvor vi skulle hjælpe til, var med en hvalp, som halvvejs ude ikke rigtigt reagerede på veerne, og derfor stille og rolig måtte trækkes ud på den rigtige måde, beskrevet i husbiblen Min hund skal have hvalpe. I øvrigt en fantastisk bog, som på alle leder og kanter guider os "fødende" opdrættere igennem hele processen. Nævnte jeg, at den er publiceret i 1970?

Her anden gang var det lidt mere "spænding" på drengen. Nu vidste vi jo, at ´Licia kan have mange hvalpe i sig, så da hun tidligt begyndte at antage form som en gravid ged i zoologisk have, var der jo ikke noget specielt i det.

Fødslen var sat til uge 42 - mandag til onsdag. Da hun onsdagen før i uge 41 virkede meget urolig, og i øvrigt gik rundt og stønnede højlydt, lagde vi ikke mere i det, end at hun havde det hårdt med al den vægt hun slæbte rundt på. Cykelturen var lige blevet erstattet med en daglig gåtur.

Uroen holdt ved i flere timer, og set i bakspejlet blev det faktisk værre og værre i løbet af aftenen, kulminerende med, at det faktisk var umuligt at falde i søvn, da familien skulle i seng. Efter et par timer tydede det på, at ´Licia var faldet til ro, så vi selv kunne glide stille og roligt ind i en tiltrængt søvn. Dette varede kun kort. For, vi blev hurtigt vækket (kl. 02.45) af små pibelyde i fodenden. Her lå en gispende ´Licia på den yderste kant, og foran lå en lille sort/hvid tæve. Vand og blod var der også masser af.

Fødslen satte altså i gang 6 dage for tidligt. Hvalpen så nu fornuftig ud, selv om den ikke virkede helt så "færdig" som hvalpene fra 1. kuld. En senere vejning viste, at dette kuld på 9 gennemsnitligt vejede lidt mere end det foregående kuld på 11. Kuldet er udviklingsmæssigt målt på vægt to dage efter 1. kuld. Øvrige udviklingstegn har fulgt lærebøgerne til punkt og prikke.

Nå, op af sengen og ind i stuen, hvor den nye hvalpe-/fødekasse var stillet op. Men, uagtet at kassen var indbydende og hjemmelavet, så synes ´Licia, at hun skulle fragte sin hvalp rundt til mere spændende og eksotiske steder.. Havde hun fået lov, havde hun garanteret sneget sig ned i en hule ude under den hævede terrasse.

Alle døre i stuen blev hurtigt lukket af. Til sidst kæmpede hunden sig op i farmors antikke stol, hvor der i forvejen var lagt et hundetæppe for at modvirke snavs m.m. til, når hundene snyder sig til at indtage denne plads. Her blev det nye vidunder puslet og plejet indtil næste gang fostervandet gik. Og, vi snakker om store mængder væske.

Hundens opmærksomhed gik nu til en lille hvid/orange hvalp, som stille og roligt var på vej ud. Hvalp nr. 1 blev grebet i luften, da den ved moderens uopmærksomhed var på vej ud over stolekanten. Øvelsen bestod nu i, at forsikre ´Licia om, at hvalp nr. 1 havde det godt, og at den var lige i nærheden, samtidig med at vi skulle sikre, at den nye hvalp kom godt i vej. Alt dette samtidig med, at vi delvist blev overmandet af en mindre irritation over at konstatere, at farmors stol var søbet ind i fostervand iblandet en del blod.

Forsigtigt fik vi guidet ´Licia og de to hvalpe over i fødekassen. Begge hvalpe blev puslet på bedste vis, og som stolte "forældre" kunne vi konstatere, at hvalpene hurtigt søgte det store batteri fyldt med råmælk.

Idyllen blev kun brudt af `Licias utidige fødselskramper, som kan virke meget voldsomme. Heldigvis var vi advaret fra sidste gang, hvor sådanne ture startede med, at den stakkels hvalp nr. 1 blev båret skrigende rundt i alle husets hjørner, kombineret med ´Licias kraftige kradseture i kassen, på tæpper og store puder, for endelig, som ved et epileptisk anfald, at bide sammen om mange tykke aviser. Man bliver altså lidt forbavset og forskrækket over voldsomheden. Sjovt nok var det også hvalp nr. 1 sidste gang, der skulle stå for skud, når "mor" tog den store tur - og det var hvalp nr. 1, som blev taget hver gang. Det er i øvrigt også hvalp nr. 1, som i sidste kuld er blevet mest DAMP !!!!

Og, så ventede vi. Og, vi ventede. Nervøse blev vi også, for sidste gang kørte det jo bare der ud af, som på et samlebånd. Telefonbogen var fundet frem, slået op på siden med dyrlæger og ikke mindst et nummer til dyrlægevagten. Små 5 minutter før ´Licia passerede den aftalte kritiske tidsgrænse, begyndte veerne igen. Et sort/hvidt ben kom til syne - altså ingen fosterhinde. Dernæst halestumpen. Var den død ? Efter længere tids pressen kom nr. 3 helt ud, og blev hurtig meget levende. Den har formentlig siddet lidt skævt, og hinden er gået itu på vej ud. Nr. 3 er ubetinget kuldets største brokkerøv, men den har jo også måttet kæmpe sig frem (eller ud) her i tilværelsen.

Dernæst gik det slag i slag. Ud over at der var utrolig meget vand over det hele (hele tiden), var der kun panik, da vi havde lidt problemer med vedvarende blødninger fra en lidt for afkortet navlestreng. Den måtte så holdes i pres i længere tid uagtet ´Licias protester.

Fødekassen viste sig at virke efter hensigten, hvorfor det var svært at forstå, at 2-3 hvalpe absolut skulle fødes i den gamle hundeseng af pvc-plast. En god hundeseng, som kommer til sin ret, når ´Licia er helt oppe og køre. Så ryger alle hvalpe og mor der hen.

Efter 7 timer var vi nogenlunde sikker på, at fødslen var overstået. `Licias fremtoning med en meget udspilet mave gjorde, at vi sagtens kunne forestille os, at der måske kom én eller to hvalpe til dumpende. Derfor fik vi egen dyrlæge til at komme forbi om eftermiddagen, for at checke hvalpe og (især) moderen. Alle var sunde og raske.

Alt var som det skulle være. Man skal lige vende sig til de mange efterveer, som udløser en særlig form for krampe, jf. tidligere, samt tævens løben rundt med hvalpene, fordi rede-instinktet er yderst udviklet, selv om hunden har delt seng og bord med mennesket igennem mange 1000 år. Samtidig kan der være overraskende meget blod 7 til 14 dage efter fødslen

Hvalpene blev kuperet dagen efter fødslen. En enkelt fik problemer med blødninger fra halestumpen, men da bilen var gjort klar til vagtlægebesøg stoppede blødningen, efter at halen havde været kølet ned. Ellers kunne det blot konstateres at hvalpene efter 2 dage udviklede sig tilfredsstillende. Der var godt nok lidt megen utilfredshed i hvalpekassen, som mælketilskuddet ikke kunne afhjælpe. Men, efter 4 dage, hvor ´Licia rigtigt begyndte at lægge mælk til, har de 9 været utrolig stille, og vi har fået vores nattesøvn. Dejligt. Der gives heller ikke erstatningsmælk mere. Vi havde i starten måske undervurderet ´Licias madbehov, så efter at vi satte hende kraftigt op i kost efter 3 dage, har hun faktisk lige siden selv sørget for maden til de små (umættelige) hvapser.

Det vil sige at ´Licia efter 4 dage kører hele showet selv. Menageriet i hvalpekassen følges på nærmeste hold af Effie (The grand old lady), storebror Faru (oh, det er så spændende), og morens irriterende møghund, dværgpincheren Twiggy på 7 måneder, som gerne overtager hele kuldet, hvis hun kan komme til det *).

Hvalpene har fået øjne mellem 9. og 12. dagen, vægten er fordoblet, og de er nu så småt ved at forsøge at kunne stå op, og dermed begynde at udforske verdenen på egen hånd. Hvalpenes løbegård arriverer efter udlån på lørdag, og når de har vist, at de sidst i næste uge kan spise selv, så flyttes hvalpekassen fra stuen og ned i løbegården. Griselampen bliver hængt op, så de små pus kan få den nødvendige varme.

Det er faktisk ret hyggeligt at have et "lille" kuld hvalpe liggende. Moren og hvalpene passer stort set sig selv de første 3 uger. Indsatsen stiger efterfølgende i form af at servere måltider og ordne hundekassen/løbegården for efterladenskaber, hvor mængden øges stille og roligt. Til gengæld kan man så hygge sig med nærværende, legende og kontaktsøgende hvalpe.

Søren Stenhøj

*) For en god ordens skyld skal det påpeges, at tæven skal have lov til at være i fred for andre hunde - også hunde fra egen bopæl. Man kan risikere at komme grueligt galt af sted, hvis man ignorerer tævens moderinstinkter. Fra 1. kuld ved vi, at ´Licia tåler de andres nærhed, men pincherens meget anmassende opførsel lige efter fødslen kunne have udløst en større massakre, hvis ikke vi havde været påpasselige.

joomla template