UdskrivEmail

Gribskovvej 19

Vores hus på Gribskovvej 19, 3400 Hillerød er til salg.

Da vi købte huset ...

Da vi ledte efter hus i foråret/sommeren 1996, så vi på rigtig mange huse, som ikke lige var det hus vi skulle have. Vi havde tilmeldt os som købere hos flere forskellige ejendomsmæglere, og fik flere forskellige forslag tilsendt. Da vi fik salgsannonce og købsopstilling på huset på Gribskovvej 19, tænkte vi i første omgang, at det ikke var noget for os. Vi tog alligevel ud og kiggede på det, da der var "Åbent hus". Vi gik huset igennem (sammen med alle de andre ...), og da vi havde været en tur rundt i haven, blev vi enige om at gå en runde rundt i huset igen. Vi kørte derefter direkte til ejendomsmægleren.

Og hvad var det så vi faldt for?! - For vi var helt sikkert faldet for huset! Vi synes huset var spændende med de mange rum, og muligheder for indretning, og det "skæve", det usædvanlige men alligevel regulære. Der var en god stemning i huset og dejligt lys. Det var et roligt og rart område, og selvom det (dengang) lå på kanten af Hillerød, så var det nemt at komme til Hillerød by og stationen.

Grunden til at vi nu vil sælge, er at vi gerne vil på landet, hvor vi kan indrette os med bedre plads og bedre faciliteter til os og vores hunde.

Historie

Huset har gennem mange år lidt af knopskydning, hvilket betyder at det i dag fremstår som et lidt anderledes og spændende hus på 192 (216) kvm, i to afdelinger, og som rummer mange muligheder for indretning.

Det oprindelige hus blev bygget i 1933 som en bungalow på ca. 100 kvm. med delvis kælder. I 1940'erne blev huset overtaget af en vognmand (med "Grisehandler Larsen - biler Wink) som byggede en garage med kontor, værksted og badeværelse. I 1970'erne var huset blevet for småt, og der blev lavet en tilbygning som dengang indeholdt en skabsgang, 2 små værelser og et badeværelse. Samtidig blev kælderen udvidet. Idag er værelserne og skabsgangen soveværelse med eget badeværelse. I 1980'erne blev huset overtaget af en driftig familie, som indrog garagen til beboelse, og dermed opstod de to afdelinger. Midt i 1990'erne blev den smalle passage mellem garagen og huset overdækket og isoleret.

Hus og have

Det oprindelige hus indeholder idag stort køkken / alrum / stue, og en lille TV stue en suite. Herfra er der udgang til terasse og have, og adgang til stort sovevære med eget toilet / brusebad, stort indbygget skab og udgang til terasse og have.

01_arbejdsplads.jpg 01_arbejdsplads.jpg 01_arbejdsplads.jpg

I entreen er der ikke mindre end 6 døre, og selvom den ikke er ret stor, er den husets vigtigste rum. Her er der adgang til garagen, badeværelse, overdækning, gården og haven, køkkenet, kælderen og ud af huset til Gribskovvej.

Garagen er på ca. 88 kvm. Der er to gode værelser, et pulterkammer / walk in closet, og et stort alrum. Selvom garagen er nordvendt er den lys og rar at være i.

garage01.jpg garage01.jpg garage01.jpg
garage01.jpg garage01.jpg  

Huset ligger på en knap 700 kvm stor grund. Bag ved huset er der skur og et hyggeligt lukket gårdmiljø.

gaard_rose.jpg gaard_rose.jpg gaard_rose.jpg

Haven er ikke så stor, er nem og overskuelig at gå til. Der er flere frugttræer og lidt frugtbuske.

 

have01.jpg have01.jpg have01.jpg
have01.jpg have01.jpg  

På havesiden af huset er der en meget stor hævet træterasse, hvor der nemt kan sidde omkring 40 mennesker.

tearsse01.jpg tearsse01.jpg  

Området

Gribskovvej ligger i et ældre, lukket villakvarter, i Hillerød vest, på kanten til Sophienborg-kvarteret.

Der er mange børnefamiler i området

Lige ovre på den anden side af vejen ligger den intergrerede daginstitution Sophienborg Børnehus, og bare 200 m. længere væk ligger endnu 2 intergrerede daginstitutioner. Hvis man bevæger sig den modsatte vej, er der endnu en intergreret daginstitution, børnehave og SFO.

Der er 3 folkeskoler tæt på, Hillerødsholmsskolen, Hillerød Vest skolen og Sopienborgskolen, som er bare 6 år gammel; alle tre skoler nås nemt på gåben eller cykel ad stisystem. Furesø Privatskole ligger 5 min. gang fra Gribskovvej.

Gribskovvej ligger meget centralt i forhold til transport, indkøb og naturoplevelser

Ved siden af Sophienborgskolen ligger der en lille Rema 1000, som har søndagsåbent. Der ligger en slagter, Superbrugsen, cykelsmed, pizzaria, frisør, apotek m.fl. tæt på Gribskovvej, så de daglige indkøb kan klares lokalt. Men blot 4 km væk ligger Hillerød centrum med hyggelige gågader, indkøbscenterne Arkaderne og Gallerierne, biograf og Frederiksborg slot. Hillerød har et livligt handelsliv, og du kan finde stort set alt, hvad du har brug for.

DSB station ligger også ca. 4 km væk, der går bus til stationen næsten uden for døren. Der er 10 min. drift til København med S-tog, og lokaltog til Helsingør.
Der er 5 min. kørsel til Isterødvejen, der har forbindelse til Frederiksværk / Hundested og Helsingørmotorvejen. Ved 5 min. kørsel den modsatte vej, er der tilkørsel til Hillerød motorvejen, både mod København og Helsinge.

Strødam Engsø med sit rige fugleliv og mulighed for at fiske, ligger i gå / cykelafstand. Selskov, som er hundeskov, ligger ca. 1 km væk og en gåtur med hunden "den store runde" i skoven, tager godt en time. Gribskov, med Gribsø, ligger i cykelafstand, og der er mange muligheder for at cykle, grille, løbe - også på ski - ride og overnatte i Gribskov. Slotsparken ligger også i cykelafstand.

Hillerød kan også byde på et rigt idræts- og foreningsliv

På Hillerød Vest skolen har Ålholm IF lokaler. Ålholm IF kan tilbyde vægtløftning, badminton, håndbold, fodbold og stavgang. Desuden spiller Hillerød Skakklub skak i kantinen. Hillerød Skytteforening har også indendørs skydebaner på skolen.

Den lokale rideskole ligger ca. 3 km væk.

For "enden af Selskov" ligger Selskov stadion, hvor HGI Dame / Herrefodbold holder til. Der er 7 fodboldbaner og en stor opvisningsbane med tilskuerpladser. Opvisningsbanen er samtidig også atletikstadion, med 800 m. løbebane for blinde.

FIF Orientering har til huse i Kompashuset på stadion, ligesom også løbeklubben Langgarverne.

Du kan se mere hos Robinhus

 

 

joomla template