Udskriv

Av?!

Fredag, 05 September 2014 16:08

2014 IMG 0995Hvalpene spiser og sover og vokser. Vi er ude i det fine vejr, mens det er her. De kommer godt omkring nu, den første har været en tur på græsplænen. Men græsset var vådt af duggen, så den kom lynhurtigt tilbage i gården igen.

Sad igår med hele flokken ude i gården i solen. De kommer gerne og vil snakke, og én af dem slikkede på min hånd. Pludselig bed den mig i kødet mellem tommelfinger og pegefinger med små sylespidse mælketænder! Av, tænderne er kommet frem ... og de kan bide!

Hvalpene hører ganske udemærket nu. Og de reagerer på nye lyde ved at spjætte og fare sammen. F.eks. da jeg hængte tøj op og rystede et par bukser, for hele flokken sammen. Men da Oskar startede græsslåmaskinen, reagerede de overhovedet ikke. Til gengæld har Oskar vænnet dem til DR Rock, og det sover de godt til. Det er ikke altid til at forudse, hvad de reagerer på, og vi bliver indimellem overraskede over deres lydfølsomhed eller mangel på samme.

Når hvalpene har spist deres mad, får de andre hunde lov til at komme ud i gården og være med. Faru holder sig på sikker afstand, Twiggy og mor Bertha vil helst efterslikke fadene mens Aida og Daisy pusler de små og holder godt øje med dem. 

Aidas og Daisys store interesse og omsorg er nogen gange meget rørende. I morges havde en af hvalpene forvildet sig ind i rosen og kunne ikke finde ud af at komme væk derfra. Straks var Daisy klar til at vise vejen og den lille kom sikkert gennem rosen. Aida har præsenteret hvalpene for sit ynglingslegetøj, en udslidt and, som hun stjal fra Dorte og Claus fra Gemina da hun var lille. De vil rigtig gerne lege med hvalpene begge to.

Her er lidt billeder fra en solskinsdag i gården.

2014_IMG_0977.jpg 2014_IMG_0977.jpg 2014_IMG_0977.jpg

2014_IMG_0977.jpg   

{jcomments on}