UdskrivEmail

-Og der kom liv

... i hvalpekassen

2016-07-16 31Det er nok det mest stille kuld hvalpe vi har haft indtil nu. Vi har næsten ikke hørt Aidas hvalpe, de har spist, sovet og vokset, ganske som de skulle; og at de fik øjne, gik næsten uopdaget hen. Men nu er de blevet 3½ uge gamle, og nu begynder der at ske noget.

 

Hvalpene har fået både øjne og tænder. Aida synes ikke om tænderne, og går sine egne vegne når hendes job i hvalpekassen er klaret. Hun passer dem flot og er ikke lige så hård som ved hendes første kuld. Hvalpene er også kommet op på alle fire ben og er begyndt at komme omkring. Dog er bak-gearet stadig nemmere end frem. 

I dag er hvalpene blevet introduceret for A38 med hvidt toastbrød blødt op. Det kunne de godt bruge, og deres første måltid blev ivrigt indtaget mens mor Aida overvågede at alt gik rigtigt til. Og når noget kommer ind, skal noget ud, hvilket kan være en svær opgave. Bare det at holde balancen er lidt af en udfordring.

Hvalpene har også fået navne. Denne gang var vi i retrohjørnet, og hvalpene har fået følgende navne:

Tæverne

Sifi
Olivia
Betty Boob

Hannerne

Harley
Zippo
Nimbus
Jerry Lee

Alle selvfølgelig med "Gribskovens" foran.

Her kan du se en lille film om hvalpene.

 

 

{jcomments on}

 

 

joomla template