Udskriv

C + C til apport træning

Onsdag, 05 Juni 2013 13:18

Her på Sjælland har vi haft mulighed for at følge madkuldets Cocio og Chilli på nært hold.

Cocio og Niels er startet på baby- og nybegynderholdet til apporteringstræning i Frederikssund. Her går han sammen med Aida og Oskar/Søren. Cocio nyder stor respekt, da han sin unge alder til trods gerne samler dummyer op, bærer dem rundt, for til sidst at aflevere dem til Niels. Apport af due og kanin lykkes også på bedste vis. Niels har den rette indstilling. Der er ingen grund til at forcere træningen med en så und en hund, og lysten er det vigtigste. Cocio har snuset lidt til det kolde vand, og mon ikke han kaster sig ud i det, når Niels finder badebukserne frem, og vejret bliver varmt.

Chilli har vi mødt, når hun har været tilskuer på forårets markprøver. Indledningsvis var hun lidt godt i stand, da hun åbenbart hurtigt fandt vej til kattenes mad derhjemme. Hun ser nu godt ud. Da apporteringstræningen startede i Køge-Herfølge kom der hurtig bulletiner om en frisk lille hund, der trods sin unge alder samlede duer og kanin op, men især imponerede med sin vandpassion. Derfor gik turen til Køge-Herfølge en tirsdag aften, hvor vi ved selvsyn kunne konstatere, at det var Chilli, som fik de mange rosende ord. Rigtig flot arbejde af Chilli og Marianne – husk der er god tid ! Storesøster Emma (3 år) og Christian har søgt politisk asyl i Frederikssund. Spændende at se, hvem af de to hunde, der først består en apporteringsprøve.

Aida (14 måneder) er lidt længere fremme, selv om det er svært for Oskar at sætte sig helt igennem. Det er nu heller ikke nemt, når Aida har noteret, at mor og far trods alt bestemmer hjemme på Gribskovvej. På en god dag består Aida forhåbentlig en prøve i sensommeren. Om ikke andet til den ekstra apporteringsprøve, der afholdes i forbindelse med Dansk Breton Klubs jubilæum den 27. september 2013.

 

_MG_2095.jpg _MG_2095.jpg _MG_2095.jpg
_MG_2095.jpg _MG_2095.jpg _MG_2095.jpg
_MG_2095.jpg