Hvid-orange breton Sifi og fører Inger JakobsenGribskovens Sifi v. Inger Jacobsen og Gribskovens Harley v. Claus Raahauge, der i dag begge bestod DJU´s apporteringsprøve for første gang (og i øvrigt på første start). Sifi fik 29 point og Harley kom igennem med 21 point. Især Sifi imponerende med effektivt arbejde på både duebane og kaninbanen – måske dagens

hurtigste ekvipage på de to øvelser. Der gik lidt hanhund i Harley på duebanen, men han kom som sagt også fint i mål.

Mor Aida hyggede sig igennem den almene apporteringsprøve med 21 point, hvor hun til stor morskab for folket, ad flere gange løb sejrsrunde med vildtet rundt om Søren. Ha, ha.
Gribskovens Bertha var taget ud af mølposen, og stillede på klubbens svære apporteringsprøve, hvor hun viste gode takter, og kom i mål med en flot 1. præmie.

En rigtig god dag, hvor klubben kan glæde sig over, at mange unge hunde (og lidt nye hundeførere) viste, at bretonen fortsat er en god og effektiv apportør.