Rosie

Rosie kom til os sammen med sin kuldsøster Sara (Klondaikes Cocktail). Tidligere ejer var død, og hundene var ikke ret gamle, knapt 3 år, og skulle begge have et ny hjem. De var tæt knyttet til hinanden, og skulle helst ud sammen.

Det var ret tydeligt at de søgte tryghed hos hinanden.

Da de kom til vores familie, både to og firebenede, var det svært for dem. Rosie faldt relativt hurtigt til, og ville gerne have kontakt med os. Rosie er en ualmindelig rar hund, som søger os, og gerne vil være med hele tiden. Hun er lidt af en "sofa-kartoffel". Det eneste tidpunkt hun er lidt uden for pædagogisk rækkevidde på, er når hun får mulighed for at jagte rundt med vores høns.

Kort tid efter Rosie ankom startede hun løbetid. Og da jeg allerede havde fundet hanhunden, ja, så blev Rosie mor til et kuld fine hvalpe, 5 stk. Hun klarede både fødsel og pasning af hvalpene til UG med pil op.

Rosie stillede på DSPK's udstilling i november 2018 i Holbæk, hvor hun opnåede at få exellent (1.præmie). Jeg var ret nervøs for hvad dommeren ville sige til hendes ører, det står flot op, det andet ligger lige så flot ned. Men mine bekymringer blev gjort til skamme, da hun har så mange gode kvaliteter ud over sine ører.